27 personlige Links
QR kode generering til MobilePay er blevet vanskeligere grundet ny sikkerhed i MobilePay.
I et tidligere indlæg: Box - MobilePay.dk har jeg beskrevet de parametre, der skal bruges til for at generere URL og QR kode, til en box eller privatperson.
Benytter man den tidligere beskrevne metode, til at generere QR kode, vil resultatet ved skanning af koden give følgende besked:
UPS - Vi kunne ikke genkende det link, du åbnede.
For at være på den sikre side godkender vi kun links, som følger vores retningslinjer.
Jeg har dog ikke fundet MobilePay retningslinjer for links, eller dannelse af QR kode.
Opretter man en Box har man mulighed for at generere URL og QR kode inde fra MobilePay app'en:
href="https://qr.mobilepay.dk/box/36f0c734-58d8-4f0f-82fd-fa6302b3d110/pay-in?amount=1500&message=Medlems%20kontingent"
Det første, man bemærker, er at der benyttes en længere id-streng for box-nummeret. Desuden viser det sig at der kræves en meget specifik opsætning af QR kodegenerator, for selv at lave sin kode.